en
Forfattere

Mønt fra Rostoc

På en mønt fundet af Camilla Krogh, Vejstrup ved Øksendrup Kirke kan man på den ene side læse indskriften Rostoc Monnov og se årstallet 98 eller 86 – i midten ses kors. På den anden side står der Pedhas Rvdimav – i midten ses tallet 64 med kongekrone over og fransk lilje nedenunder. Indholdsbillede No […]

På en mønt fundet af Camilla Krogh, Vejstrup ved Øksendrup Kirke kan man på den ene side læse indskriften Rostoc Monnov og se årstallet 98 eller 86 – i midten ses kors. På den anden side står der Pedhas Rvdimav – i midten ses tallet 64 med kongekrone over og fransk lilje nedenunder.

Efterreformatorisk

cc by-sa
Efterreformatorisk mønt fra Rostoc – fundet ved Øksendrup Kirke.

Mønten er fra 1586 eller 1598 – efterreformatorisk tid – slået af bystyret i Rostoc. Hansestederne – de nordtyske handelsbyer – foretog betydelige udmøntninger i senmiddelalderen, og der eksisterede en regulær union – den vendiske møntunion, hvor man sikrede sig, at alle slog mønter af samme værdi (= sølvindhold). Denne type nordtyske mønter – småmønt kaldet – fik ret stor udbredelse i Danmark og resten af skandinavien i slutningen af middelalderen og tiden lige efter reformationen (1536). I samtidig værdi drejer det sig om en ½ skilling (1/64 del af en daler – det er tallet 64 på den ene side), hvilket svarer til at man har kunne få sig en 4-6 krus godt øl på et af datidens værtshuse. Mønten er hverken sjælden eller almindelig, men uden tvivl danefæ – ikke mindst p.g.a. den kulturhistoriske værdi, fordi man her får endnu et fundsted for denne type mønter, der jo altså viser sig at have haft større betydning end man tidligere har antaget.

Emner: Middelalder