en

Formidlingsværdier

Formidlingen ved Odense Bys Museer har til formål at skabe oplevelser for gæsterne, vække deres nysgerrighed og medvirke til at give dem et nyt perspektiv på dem selv og den verden, de befinder sig i.

Udgangspunktet for Odense Bys Museers formidling er den samtid, vi befinder os i. Museets temaer skal være meningsfyldte og relevante for vores gæster. Ved altid at have et blik på nutiden i vores formidlingstilbud, skaber vi rum for, at gæsterne kan undersøge relationer mellem nutid og fortid. Derigennem ønsker vi at give nye indsigter om kulturarven, men også skabe nysgerrighed efter at vide mere og tilbyde nye blikke på det, vi tager for givet.

Læs hele Odense Bys Museers formidlingspolitik her.

 

Stedets betydning

Odense Bys Museers formidling tager udgangspunkt i stedets betydning. Det er de enkelte udstillingssteders særlige stedskarakter, som skaber unikke rammer for mødet mellem menneske og kulturarv. Omdrejningspunktet for formidlingen er således det konkrete møde mellem gæst og en sanselig, æstetisk, tematisk og rumlig organisering af et sted. Dette betyder samtidig, at stedernes særegenhed og deres kulturarv ikke er givet i sig selv, men iscenesættes igennem formidlingsarbejdet.

Formidlingspolitikkerne for museets enkelte steder er beskrevet nedenfor.

Børnekulturhuset Fyrtøjet

Formål
Fyrtøjet er en kulturinstitution, der fra sin placering i hjertet af Odense formidler H.C. Andersens ånd og eventyr for børn fra hele verden. Den nuværende udstilling føjer sig ind i Møntergårdens gamle bymiljø og bidrager til at danne bro mellem den historiske formidling og H.C. Andersen-formidlingen i området.

I 2021 flytter Børnekulturhuset fra sin midlertidige placering i Møntergården og bliver en permanent og integreret del af det nye H.C. Andersens Hus. Fyrtøjets navn ændres i denne forbindelse til Wille Wau, men værdier og formidlingsstrategi fastholdes og bæres videre over i det nye hus.

Målgruppe
Fyrtøjet henvender sig til danske og udenlandske børnefamilier, der besøger stedet i weekender og ferier, samt institutioner og skoler, der benytter sig af tilrettelagte læringsforløb i hverdagene. Den aldersmæssige målgruppe er de 3-12-årige. Ligeledes besøges stedet af faggrupper af forskellig art, der ønsker indsigt i den særlige Andersenske formidling.

Formidlingsgreb
Eventyrlandet – iscenesættelse
Omdrejningspunktet i Fyrtøjets formidling er den æstetisk gennemarbejdede og stærkt sanselige udstilling, der udgør eventyrlandets scenografi. Her er H.C. Andersens eventyr sat i scene som ramme om børnenes udfoldelse. Forskellige eventyr-tableauer omslutter børnene således, at de bevæger sig rundt i en verden af smukke farver, spændende former, overflader og genstande. Tableauerne fungerer som oaser for fordybelse i leg og rummer en rigdom af genstande og rekvisitter, som børnene kan drage med ind i deres fortællende lege. Gennem legen får børnene mulighed for at forvandle sig selv og hinanden til deltagere i eventyrene og på den måde udfolde deres forståelse af dem og gendigte og videredigte H.C. Andersens eventyr. Det sker, samtidig med at de indoptager og inddrager de mere subtile sanseindtryk i rummene i form af lyd, lys, installation, berøring.

Kostumerne – forvandling og identitetsleg gennem brug af kostumer
Eventyrlandet rummer kostumer i høj kvalitet til alle aldersgrupper. Forvandlingen af børn og voksne gennem udklædning er med til at muliggøre hele familiens overgivelse til leg og baner vej for befriende anderledes møder mellem børnene indbyrdes og mellem børn og voksne. Børnene lærer på en legende måde, at sociale mønstre kan brydes. Emotionelt fungerer kostumerne som ’et pas’ til en verden, hvor man gerne må udtrykke store og dramatiske følelser. Og på den måde ’motionerer’ børnene sammen med de voksne evnen til at udtrykke, hvad der rører sig i deres sind. Børnene opdager, at verden er foranderlig – samtidig med at de ser, at den, der forvandler sig, kan forvandle sig tilbage. Det er en afgørende dannelsesmæssig erfaring for dem, at verden er åben for forandring og tryg på én gang. Legen med kostumer er imidlertid ikke blot inddraget, fordi den er betydningsfuld for børnenes dannelse. Den er også en vigtig bro til indlevelse i H.C. Andersens eventyrverden – og knytter samtidig til ved H.C. Andersens egne udfoldelser som barn: Han elskede legen med identitet, det sceniske liv og teaterudklædning.

Den levende fortælling – børns indre billeddannelse
Eventyrfortællingen er en grundsøjle i formidlingen af H.C. Andersen. Fortællingen forløses af Fyrtøjets formidlere, der mestrer fortællingens æstetik og potentiale. Ved at aflæse det enkelte publikum og det enkelte lyttende barn, vækker de børnenes indre billeddannelse, styrker deres indlevelse og samler børnene i et fælles nu, hvis centrum er H.C. Andersens eventyr. Fortællingen udvikler deres lytte-evner og stimulerer deres fantasi, ordforråd og empati. Samtidig oplever og deltager børnene i en formidlingsform, der havde stor betydning i H.C. Andersens liv og værk.

Kreative workshops – at udtrykke indtryk
Gennem løbende kreative workshops skabes mulighed for, at børnene sammen med en formidler kan udtrykke sig og fabulere over H.C. Andersens produktion og over elementer fra deres egen nutidige børnekultur. Her fordyber børnene sig og kan sætte deres egen kreativitet i spil over for de medfølgende voksne. Der gøres udelukkende brug af kvalitetsmaterialer.

Læringsforløb – et levende kulturmøde
En central del af Fyrtøjets formidling er læringstilbud til skoler og institutioner. Igennem teaterimprovisation, der udfolder sig over eventyrets grundstruktur, sikrer formidleren rammerne for et rum med stærkt nærvær og samskaben og giver dermed plads til de impulser, børnene bidrager med. Fyrtøjet sætter rammerne for oplevelsen, men først når børnene har taget stilling til, hvordan de vil modtage og bruge disse rammer, er kulturproduktet færdigt. Improvisationsteatret som metode udfordrer klassedynamikken, og lader børnene se sig selv i et nyt lys samtidig med, at de forstår, at det er i fællesskab, at man kan skabe noget, der er større end én selv. Levende fortælling og skabende leg indgår i læringsforløbene sammen med teaterimprovisationen. Særlige forløb skræddersys også til børn og unge med indlæringsvanskelighed og funktionsnedsættelser af forskellig grad.

Fritidstilbud – når børnene får medejerskab over formidlingen
I Fyrtøjets Billedskole udforsker børnene forskellige kunstneriske udtryksmidler med henblik på at skabe deres eget formsprog, og der arbejdes i flere former for materialer. Inspirationen hentes mange steder fra, både i de spændende omgivelser, i forskellige kunstneres værker og i nogle af de udtryksformer, der fascinerede H.C. Andersen som billedkunstner. I Fyrtøjets Fortælleskole undervises børnene i teknikker og metoder, baseret på teatrets og fortællekunstens verden. Med en legende tilgang arbejdes der med kroppens fysiske udtryk og stemmens mange muligheder. Der bygges fortællinger op sammen med børnene, der får mulighed for at udvikle narrativ forståelse og evnen til at tage del i et skabende fællesskab. Discipliner som nærvær, udholdenhed, scenisk opmærksomhed indgår i undervisningen. For begge skoler er det kendetegnende, at relationen imellem formidler og deltager/barn er afgørende for barnets kreative udvikling, dets mod på opgaverne og for dybden i den kreative proces, som barnet gennemgår.

Nationalt og Internationalt samarbejde
For at trække et videre perspektiv op for H.C. Andersen-formidlingen i Fyrtøjet arbejdes der bevidst på at etablere et stærkt nationalt og internationalt netværk på forskellige områder: Gennem udveksling og samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner og udenlandske museer og institutioner omkring kunstformidling til børn udfordres og beriges formsproget omkring H.C. Andersen-fortolkningen til stor glæde for de danske børn, der får udvidet deres forståelse af hans værk.

Carl Nielsens Barndomshjem

I Carl Nielsens Barndomshjem skaber vi en unik museumsoplevelse ved at kombinere stedets autenticitet med en stærkere formidling af Carl Nielsens musik. Udstillingen er skabt med udgangspunkt i følgende værdier fra Carl Nielsens univers: musik, natur, leg/kreativitet og poesi. I museet er indrettet tre rum med den funktion, de havde, da de dannede ramme om Carl Nielsen og hans familie: stue, børneværelse og køkken.

Det efterstræbes at skabe en hjemlig og varm atmosfære i såvel indretning som i vores møde med gæsterne. Gæsterne skal føle sig velkomne. Derfor er alle montrer m.m. fjernet, og i stedet er huset indrettet med møbler og inventar, der må bruges. Ved hjælp af bl.a. musik, lyde, dufte og spændende fortællinger i audioguides formidler museet Carl Nielsens oplevelse af barndomshjemmet som ”et palads af sol og lys og glæde”. Der er lagt vægt på detaljerne, men alle virkemidlerne bruges diskret, sådan at museumsgæsten samtidig får rum til ro og eftertænksomhed – at sætte pris på det store i det små, som Carl Nielsen gjorde det selv.

Museet henvender sig både til Carl Nielsen-kenderen og gæsten uden forudgående kendskab. Lokale, nationale såvel som internationale besøgende samt både voksne og børn. Der er noget for alle i udstillingen. Samtidig tilrettelægges hvert år et program, der tilgodeser de forskellige segmenter primært igennem koncerter, sangeftermiddage, foredrag og aktiviteter rettet mod skoler. Carl Nielsen var stærkt knyttet til sin fynske fødeegn. Det gælder såvel naturen som de nære relationer. Med barndomshjemmet som epicenter og udgangspunkt arrangeres gå-/cykelture ud på opdagelse i det omkringliggende landskab, der livet igennem var den største kilde til inspiration for komponisten.

Samarbejder vægtes højt i Carl Nielsens Barndomshjem. Faaborg-Midtfyn Kommune er en vigtig samarbejdspartner i den videre udvikling i området omkring barndomshjemmet. På det nationale plan er DR blevet en vigtig partner. I forhold til barndomshjemmet kommer dette primært til udtryk gennem et samarbejde omkring udviklingen af en ny hjemmeside, https://barndomshjem.carlnielsen.org/, der gør Carl Nielsens musik og viden om hans liv let tilgængelig for alle. Et rum i udstillingen er særligt indrettet til individuel fordybelse i denne hjemmeside.

H.C. Andersens Hus og Barndomshjem

H.C. Andersens Hus formidler H.C. Andersens eventyrlige univers med udgangspunkt i eventyrforfatterens kunstneriske produktion.

Igennem H.C. Andersens eventyrlige univers er det målet at skabe forunderlige møder, hvor gæsternes egen nysgerrighed og kritiske refleksion sættes i spil. Herigennem ønsker museet at bidrage til et mere mangfoldigt, medmenneskeligt og kreativt samfund med større sammenhængskraft. H.C. Andersens Hus tilbyder således ikke entydige svar, men er snarere et rum, hvor forståelse skabes igennem det barnligt nysgerrige og spørgende.

Formidlingen har fokus på de almenmenneskelige værdier og etiske holdninger, som kommer til udtryk i Andersens værk og liv. Disse iscenesættes med særligt fokus på udstillinger, understøttet af arrangementer, publikationer, brug af digitale medier m.m. Formidlingen udvikles med udgangspunkt i motiver, formgreb og materialeforståelser inspireret af Andersens kunstneriske praksis. Forvandlingsmotivet og rejsetemaet er væsentlige eksempler på sådanne, men særligt ét træk står centralt i den kunstneriske praksis og udgør omdrejningspunktet for museets formidling: Legen.

I Andersens eventyrlige univers leges der konstant med materialer, former, roller, identitet, betydning og mening. Herigennem skabes brud mellem det velkendte og det overraskende, mellem det almene og det eventyrlige og mellem indlevelse og refleksion. Med afsæt i dette skaber H.C. Andersens Hus legende, inddragende og performativ læring i et dialogisk rum, hvori mening og betydning samskabes mellem Andersens eventyrlige univers og gæsternes egne erfarings- og forståelseshorisonter. Som i H.C. Andersens eventyrunivers tilstræbes en formidling, der kan favne mellem generationer, køn og kulturel baggrund.

I vores formidling til skoler og daginstitutioner er samskabelsen med børn central. I mødet med børnene fører vi en ligeværdig dialog, der tager udgangspunkt i den særlige måde Andersens legende overskud og spontanitet kommer til udtryk i hans kunstneriske arbejde. Vi inddrager børnene i Andersens liv, kunst og tænkning og lader deres nysgerrighed og tolkning være definerende for forløbene. I arbejdet frem mod Det ny H.C. Andersens Hus arbejder vi udforskende og eksperimenterende med Andersens læringsunivers og finder og definerer nye formidlingsformer i samarbejde med børnene.

I H.C. Andersens Barndomshjem ligger formidlingsfokus på frembringelsen af autentisk miljø, stemning og oplevelse ved at fastholde og udvikle det lille steds intime karakter gennem et forstærket fokus på formidling gennem nærsanserne og stedets taktile kvaliteter. Genstande iscenesættes med fokus på deres forbindelse til en omverden og de spor af liv og proces, de til stadighed kan udtrykke. Fælles for den samlede formidling er, at ro, nærvær og enkelhed står i centrum. Barndomshjemmets have indgår som et væsentligt element heri.

I både H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem er børn og voksne, lokale og turister alle ligeværdige gæster, og de mødes formidlingsmæssigt med respekt for netop deres individuelle ståsted.

Den Fynske Landsby

Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum og har dermed en særlig mulighed for at skabe et museumsbesøg for alle sanser, fordi man som gæst kan møde historien og kulturarven helt tæt på, når man bevæger sig i de rum – og mellemrum – som tidligere blev beboet og betrådt af fortidens fynboer.

Denne mulighed bruger vi i Den Fynske Landsby til at skabe rum for museumsgæsternes oplevelse af og nysgerrighed overfor livet, som det blev levet på landet på Fyn i 1800-tallet.

Hverdagsliv og levevilkår for helt almindelige fynboer i 1800-tallet formidles med perspektiv til nutidens samfund og udfordringer, så museumsgæsterne i fortællingen om fortiden kan genkende sig selv og få oplevelsen til at danne mening i forhold til deres eget hverdagsliv.

Formidlingen sker hovedsagelig indenfor formidlingssporene Fra mark til mave – fødevareproduktion og madkultur, Bæredygtighed, Det særligt fynske og En landsby fra H.C. Andersens tid.

Kerneværdier
Den Fynske Landsby formidler fortiden ud fra følgende værdier:

  • Et levende museum
  • Museum for alle sanser
  • Gæstens oplevelse i fokus
  • Et nutidsrelevant museum
  • Autenticitet, bevaring og faglighed

Formidlingsgreb i Den Fynske Landsby
Den Fynske Landsby arbejder for at skabe levende, nærværende og relevant formidling af fortiden, baseret på faglig viden. Rygraden i Den Fynske Landsbys formidling udgøres af ’Levende Historie’, hvis mange formidlere i dragter fortæller om og demonstrerer datidens arbejdsprocesser i dialog med museets gæster.

Museets faste stab medvirker ligeledes til levendegørelsen ved at formidle det gamle håndværk og det historiske landbrug. Den Fynske Landsbys levende omgivelser i form af haver, marker, dyr og bygninger spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at formidle 1800-tallets liv og levevilkår til de besøgende.

Desuden levendegøres historien også i form af interiørudstillinger, der viser, hvordan man boede i 1800-tallet – nogle steder understøttet af digital levendegørelse med lys, lyde, lugte og arbejdende maskiner, der bringer liv i de gamle 1800-tals-gårde og huse.

Foruden levendegørelsen sker formidlingen også gennem udstillinger, særlige arrangementer, omvisninger og faglige oplæg, historisk drama mv.

Udviklingen af nye formidlingstiltag udspringer af ovennævnte formidlingsspor og kerneværdier, men inspiration fra publikumsundersøgelser og -inddragelse medtages også i arbejdet.

Den Fynske Landsbys målgrupper
Den Fynske Landsby henvender sig til en bred målgruppe, og vores formidlingstiltag tilrettelægges, så flere forskellige grupper tilgodeses. Fokus ligger særligt på børnefamilier, skoleklasser, udenlandske turister samt almindeligt historisk interesserede herunder fynboer, som er flittige gæster i Den Fynske Landsby.

Undervisning
Den Fynske Landsbys formidling til skoleelever har fokus på at understøtte museets fire formidlingsspor gennem en række undervisningsforløb og -materialer. Gennem oplevelser og med alle sanser i brug bliver eleverne en del af historien, og fortidens dagligliv gøres relevant for forståelsen af deres eget hverdagsliv.

Møntergården

Møntergårdens formål
Møntergården er et kulturhistorisk museum, hvor vi formidler byens og øens historie og forhistorie samt generelle kulturhistoriske temaer med relevans for museets målgrupper. Målet er at gøre historien vedkommende for museets gæster og ved hjælp af aktuelle emner give de besøgende perspektiv på den nutid og verden, vi lever i.

Møntergården består af moderne udstillingsrum, bevaringsværdige byhuse, stemningsfulde gårdrum og bygninger til museale driftsfunktioner. De forskellige dele fremstår som et samlet byrum, der danner en stemningsfuld ramme om events og arrangementer og gør stedet til et attraktivt oplevelses- og mødested.

Samtidig skaber Møntergårdens mange elementer mulighed for at formidle kulturhistorien på måder, der taler til forskellige målgrupper og interesser. Desuden giver tilstedeværelsen af de museale driftsfunktioner mulighed for at formidle nogle af museets mere skjulte arbejdsprocesser og museale metoder på en inddragende måde, herunder arkæologi.

Kulturlandskabet i form af bygninger, ruiner, fortidsminder og andre fysiske spor og strukturer i landskabet betragtes også som en del af Møntergårdens udvidede formidlingsområde, der er med til at fortælle om byens og øens historie og forhistorie.

Møntergårdens værdier
På Møntergården udfører vi formidling, der:

  • bygger på forskning, viden og faglighed
  • skaber varierede, relevante og meningsfulde oplevelser for de besøgende
  • involverer de besøgende og aktiverer sanser og intellekt
  • skaber nysgerrighed
  • perspektiverer aktuelle emner ved hjælp af historien, f.eks. bæredygtighed, bytransformation og madkultur
  • bygger på opfattelsen af museet som et socialt rum

Møntergårdens formidlingsgreb
Møntergårdens formidling kommer hovedsageligt til udtryk via de permanente udstillinger og særudstillinger, hvor originale museumsgenstande er i fokus i et iscenesat rum. Derudover formidler vi ved hjælp af interiørudstillinger og rekonstruerede miljøer nogle af de historiske bygningers historie og skaber involverende aktiviteter.

Et bredt spektrum af forskellige events, aktiviteter, arrangementer, rundvisninger, byvandringer, ture i landskabet og foredrag udgør også en vigtig del af formidlingen, ligesom mobile og digitale platforme som hjemmesider og sociale medier, f.eks Facebook, Instagram, Historisk Atlas, Youtube og Useeum.

Møntergårdens målgrupper
På Møntergården henvender vi os til en meget bred målgruppe af voksne og børn, men målretter de enkelte formidlingstiltag til forskellige målgrupper. Hele året fokuserer vi på folk fra lokalområdet Odense og Fyn, men særligt i sommersæsonen henvender formidlingen sig også til nationale og internationale turister, der ønsker at lære mere om landet, øen og byen, de befinder sig i.

Møntergården forsøger med sin formidling at skabe nye kvalitetsoplevelser for museets trofaste følgere, men også tiltrække nye målgrupper. Det gør vi blandt andet ved hele tiden at søge nye samarbejdspartnere og inddrage forskellige eksterne fagligheder og brugergrupper.

Formidling til børn og unge på Møntergården
På Møntergården oplever børn og unge fortiden i øjenhøjde gennem mødet mellem de ægte, autentiske genstande og med museets faglighed. Med udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og en legende tilgang til læring, bliver børnene introduceret til den museale metode. Igennem eksperimenter og dialog skabes der grobund for historisk interesse og kulturel forståelse hos børnene videre frem i livet.

Børn og unge

Det kræver en særlig indsats at gøre historie og kultur nærværende og relevant for børn og unge. Derfor er der for hvert enkelt udstillingssted defineret, hvorledes der arbejdes med børn og unge ud fra stedets særlige strategi samt følgende tre grundprincipper, der ligger til grund for formidlingen til børn og unge:

Børnene er ligeværdige
Odense Bys Museer ser børnene som ligeværdige. Dette betyder, at vi tager børnenes ideer og synspunkter alvorligt i formidlingen, så børnene oplever samme autenticitet og kvalitet som alle andre gæster. Børnene skal møde de ægte genstande og museets fagfolk.

Formidling for, med og af børn
Formidlingen til børn og unge har tre forskellige vinkler. Formidling for børn, hvor formidlingen er særligt tilrettelagt til at gøre historie og kultur nærværende og relevant for børnene. Formidling med børn er involverende formidling, hvor børnene er medskabere af formidlingen, og sidst formidling af børn, hvor børnene selv skaber formidlingen af historien og kulturen i samspil med museet.

Konstruktivistisk læringstilgang
I formidlingen til børn er det vigtigt, at børnene selv er aktive, og at formidlingen sætter gang i nye tanker og ideer hos dem. Formålet med den konstruktivistiske læringstilgang er, at børnene i formidlingen er med til at danne ny viden gennem opgaveløsning, diskussioner, eksperimenter og lignende. Et besøg på et af vores museer skal vække børnenes nysgerrighed og inspirere dem til at gå på opdagelse i deres egen historie og kultur, så de gennem museumsoplevelsen kommer til at reflektere over deres egen kultur og ophav.