Bellinge-udgravninger præsenterer fornem går fra ældre jernalder
På museets udgravning i Bellinge forud for Odense Kommunes udstykning til boliger fortsætter de mange arkæologiske resultater fra absolut øverste bronzealder- og jernalderhylde – både vedr. bebyggelsesspor og gravanlæg. På bopladsområdet er der netop fundet spor efter en meget fornem indhegnet gård fra ældre jernalder. Den indhegnede storgård knejser stolt på kanten af en kuppelformet bakke. Måske er der netop tale om den ‘ball’ (kuplede bakke), der har givet anledning til stednavnet Bellinge.
Gårdene fra Bellinge er enestående i en fynsk sammenhæng og minder i høj graf om samtidens byggeskik i Midt- og Vestjylland.
Udgravningerne i Bellinge fortsætter de kommende måneder, og besøgende er velkomne.
Gårdens hegn er markeret med rødt, og mod nord ses stolper fra det tilhørende hovedhus. Den røde stjerne markerer gården på kanten af bakken knejsende over det omgivende landskab og de omkringliggende gårde fra førromersk jernalder, vi tidligere har undersøgt.
Komplekst gravanlæg i Tietgenbyen
Arkæologerne har efterhånden gravet i Tietgenbyen i snart to år, og undersøgelserne begynder at lakke mod enden. Der fremkommer dog stadig mange gode fund. Et af de seneste fund er resterne af et komplekst gravanlæg, som formodentlig skal dateres til romersk jernalder (år 1-400 e.v.t.) Gravanlægget består af en central jordfæstegrav med delvist bevaret skelet, men desværre ingen gravgaver overhovedet. Rundt om graven er resterne af en hustomt, bestående af seks stolpehuller. Det hele omkranses af en ringgrøft, der er 6,5 meter i diameter. Dateringen er foreløbig og læner sig op ad de omkringliggende bebyggelsesspor samt yderligere jordfæstegrave, der inventar- og typemæssigt tolkes til romersk jernalder. Vi afventer AMS-dateringerne for mere specifik datering af anlægget.
Gravhøj før og efter undersøgelse af ringgrøft, stolpekonstruktion og centralgrav. Graven indeholdt ingen oldsager, men derimod skelet og konstruktionsdetaljer omkring selve gravmonumentet.
