en
Forfattere

Billedskole – i byens smukkeste atelier

/

 

Elsker du at fordybe dig i kreative processer, bruge dit hoved såvel som dine hænder, og er du nysgerrig på at lære nye teknikker? Så er Ville Vau’s Billedskole lige noget for dig.

 

I Ville Vau’s Billedskole bliver du præsenteret for en masse forskellige materialer, genre og teknikker inden for billedkunstens farverige verden. Keiko Yada, som er Billedskolens faste formidler, bringer hver sæson ny og frisk inspiration ind i atelieret. Undervisningen spænder bredt, og vi har hele H.C. Andersens Hus som ramme for vores arbejde. Værkerne, der skabes i Billedskolen, indgår også i formidlingen i Ville Vau.

 

Billedskolen holder til i Ville Vau’s smukke atelier med udsigt over byen. I de sanselige omgivelser er der rig mulighed for, at du kan udfolde dig kreativt og afprøve dine egne ideer.

 

Det kræver ingen erfaring at deltage i Billedskolen, kun lysten til at lære nyt og udtrykke sig kreativt sammen med andre.

 

Forårssæson med fem hold:

Mandagshold
3.-4. klasse – Mandag kl. 16-17 – Opstart 28/2

Tirsdagshold
0.-2. klasse – Tirsdag kl. 16-17 – Opstart 1/3

Onsdagshold 1
0.-2. klasse – Onsdag kl. 16-17 – Opstart 2/3

Onsdagshold 2
5.-8. klasse – Onsdag kl. 17.30-19 – Opstart 2/3   (OBS! 90 min. hver gang)

Torsdagshold
3.-4. klasse – Torsdag kl. 16-17 – Opstart 3/3

 

0.-4. klasses elever: 9 lektioner á 1 time. Pris 700 kr.

– Mandagshold uge 9 – uge 19 (pause i uge 15 og 16).

– Tirs/ons/torsdagshold uge 9 – uge 18 (pause i uge 15).

 

5.-8. klasses elever: 9 undervisningsgange á 1,5 time, uge 9 – uge 18 (pause i uge 15).  Pris 1000 kr.

 

Tilmelding: museum@odense.dk. Husk at oplyse barnets fulde navn, ønskede hold samt mobilnummer på en voksen.

 

Alle hold oprettes med deltagelse af min. 10 personer.