en
Forfattere

Byvandring med mulighed for museumsbesøg

 

/

 

Årets sidste lyse timer skal udnyttes i kulturformidlingens tegn, og museet tilbyder frem mod efterårsferien tre byvandringer med udgangspunkt i henholdsvis dronning Christines Odense, vikingernes Odense og byens udkant. Alle byvandringerne finder sted kl. 16-17.30, og de begynder ved indgangen til udstillingerne på Møntergården.

Som noget nyt vil man kunne købe en kombi-billet, der giver mulighed for at kombinere byvandringen med et besøg i udstillingerne på Møntergården. På den måde understreges sammenhængen mellem formidlingen på museet og i byrummet.

Vi vil opfordre til, at man besøger museet før byvandringen – evt. med en pause i Møntergårdens loungeområde eller på en af kvarterets mange caféer. Vi glæder os til at se jer og til at nyde Odenses fantastiske historie sammen!

Pris for byvandring er 50 kr., og prisen for byvandring kombineret med museumsbesøg er 100 kr. Har man årskort til Odense Bys Museer, kan man komme på byvandring for 40 kr. Billetter kan købes online her.