en
Forfattere

Landsbyens teatertrup er tilbage

/

og træder op med vandrefore-stillingen “Skæbner” hele efteråret

I det herrens corona-år 2020 dannede Den Fynske Landsby en teatertrup, der med indlevelse, store følelser og et skvæt humor er med til at bringe nogle af fortidens mennesker til live. Truppen brænder for at give Landsbyens gæster en anderledes historieoplevelse, der forhåbentlig sætter de gamle huse i et nyt lys.

 

Truppen spillede for fulde huse hele efteråret 2020 og igen i forsommeren 2021. Nu er truppen tilbage med hele 10 episoder på programmet. Så selvom du har set “Skæbner” før, er der kommet nye historier til. Landsbyens vandreteater foregår rundt omkring på gårdspladser og i haver. Alle historierne er inspireret af virkelige mennesker, hændelser, normer, omgangsformer og historiske fakta. Men følelserne – dem har vi tænkt og følt os frem til.

 

Mød den gode Dr. Lassen, der kurerer Landsbyens måske lidt godtroende indbyggere. Oplev de mange uskrevne og skrevne regler, der gjaldt for fortidens mennesker. Hvad sker der for eksempel, hvis mor siger nej til de unges giftermål, eller når den riges ord er mere værd end den fattiges? Føl med konen, der skal sende sin mand i krig, og find ud af, om den unge pige får lov til at rejse helt alene til Amerika. Der er så mange skæbner, som vi aldrig læser om i historiebøgerne. Dem giver vi en stemme med vandreforestillingen “Skæbner” her i Den Fynske Landsby.


Dato, tid og sted

Lørdag den 18. september
Lørdag den 2. oktober
Lørdag den 9. oktober
Lørdag den 23. oktober

 

Alle dage kl. 11.30. Varighed 45 til 90 minutter alt efter antal episoder, der spilles den pågældende dag. Mød op ved flagstangen foran præstegården i Den Fynske Landsby. Det er gratis, når entreen til museet er betalt.

Vær opmærksom på, at der ikke er siddepladser. Man skal som publikum gå og stå.

 

/