en
Forfattere

Tietgenbyen

Ved M. P. Allerupsvej i Tietgenbyen er Odense Bys Museer netop begyndt på en 10 hektar stor udgravning af bebyggelse fra flere perioder af forhistorien. Opstarten har budt på to store parceller fra yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e. Kr.). Parcellen har dannet rammen om jernalderbondens liv. Indholdsbillede No macro content available for WYSIWYG editing […]

Ved M. P. Allerupsvej i Tietgenbyen er Odense Bys Museer netop begyndt på en 10 hektar stor udgravning af bebyggelse fra flere perioder af forhistorien. Opstarten har budt på to store parceller fra yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e. Kr.). Parcellen har dannet rammen om jernalderbondens liv.

Flot

cc by-sa
Flot efterårsdag i Tietgenbyen Udsigt over udgravningsfeltet. De mange mærkepinde, nummererer de mange fundne stolpehuller.

Den yngre romerske parcel

Indhegningen

Den bedst bevarede parcel består af en kvadratisk indhegning på knap 900 kvm. Indhegningen har været et såkaldt sadeltagshegn, som både har haft en regulær væg, men samtidig også været overdækket. Man har altså haft et indhegnet gårdskompleks, som har haft flere større og mindre indgange. Inde på gårdspladsen har der eksisteret flere hegn, som væsentligst har haft til formål at skærme af for dyreholdet, når dette blev drevet ind på gårdspladsen. Eksempelvis ses det at brønden har været afskærmet ud mod en større plads mod vest, hvor dyrene formodes at være drevet ind.

Bygningerne

I første omgang har man bygget et mindre beboelseshus på omkring 16,5 x 5,5 meter på den nordligste del af parcellen. Til at bære taget, har man rejst 6 sæt indre tagstolper. Væggen har bestået af en enkelt række stolper, som sandsynligvis har været en fletvæg af grene, beklasket med ler. De store huller fra lertagningen har vi også fundet, uden for parcellen. Hullerne er efter endt brug opfyldt med jord samt bopladsens skidt og skrammel, bl.a. itubrudt keramik. Efter en kortere årrække opføres et større hovedhus, nu 26,5 x 6 meter. Dette hus består ligeledes at 6 tagsæt, men har nu fået en buet dobbeltvæg. Byggeskikken er altså ændret væsentligt, når det gælder væggen og husets størrelse. Vestenden har været beboelsesdel med ildsted, soveplads m.m. Spor fra båseskillerum viser derimod, at husets østlige halvdel har fungeret som stald. Her har altså til tider stået kvæg, heste, får og svin. Malkekoen og hesten stod der måske mere permanent, hvorimod fåret og soen kan være taget ind i drægtighedsperioden.

Del

cc by-sa
De mange gruber på bopladsen har været anvendt til mange forskellige formål. Mange af dem har forsynet gårdenes beboere med det for pottemageriet så nødvendige ler. Til sidst er gruberne blevet udnyttet til afskaffelse af affald. Derfor er også dette kar endt i gruben.

Længst mod syd, i den anden ende af parcellen, har der ligeledes stået en bygning på 15 x 5 meter. Denne bygning har bestået af 3 sæt meget dybt nedgravede tagstolper, og har som hovedhuset haft en dobbeltvæg. Bygningen formodes at være en lade til opbevaring af alskens landbrugsredskaber og forråd. Pga. de kraftige stolper formodes det, at der kan være tale om en bygning med loft, sandsynligvis et høloft.

Livet på gården

I jernalderen levede familien af sine husdyr og af agerbruget. Dette var de to hovedressourcer som opretholdt livsgrundlaget. Der var altså ikke tale om forhutlede mennesker, som manglede til dagen og vejen, men derimod om et landbrug med mange facetter. Man har eksempelvis også fisket og gået på jagt og indsamlet bær og planter. Fra dyrene fik man udover kød, mælk, ost osv. ligeledes pels, skind og benredskaber – eksempelvis prene, nåle, håndtag til knive etc.

Rekonstruktion

©
Rekonstruktion af jernaldergård

Fra stolpehullernes opfyld finder vi desuden forkullede korn og forkullet træ. Kornet fortæller os, hvilke afgrøder man dyrkede på de omkringliggende marker og trækullet giver et indblik i, hvilket træ, som blev anvendt i husets konstruktion, og dertil også, hvordan landskabet har set ud.

Forgængeren for parcellen

Forgængeren for parcellen er også fundet i form af en hustomt, som er placeret umiddelbart øst herfor.

Tomten er dateret til den forudgående periode af forhistorien, ældre romersk jernalder. I den store grube syd for tomten er der ligeledes fundet mundingsdelen af et kar fra perioden. Vi har altså et kontinuerligt forløb fra dette hus (hus 1), over det første mindre hus (2) på parcellen til det store hus på parcellen (3). Det er altså muligt at følge bondefamilien før etableringen af parcellen til den fuldt udviklede parcel, og dette formodes at være foregået over måske 5-6 generationer.

En

cc by-sa
Ombygningerne af gården (Hus 1- 3), ses foregået over måske 5-6 generationer, før parcellen endelig blev fraflyttet ca. 400 e. Kr.

Fremtidige undersøgelser

De arkæologiske undersøgelser i området er, som sagt, kun lige begyndt, og vil fortsætte de næste mange måneder. Det vil være muligt at få en lille rundvisning, hvis man skulle komme forbi arkæologernes arbejdssted. Undersøgelsens resultater vil ligeledes blive opdateret på denne hjemmeside.

Emner: Jernalder