en
Forfattere

Børnenes 1800-tal: Barndom, arbejde og leg

Kom tæt på livet som barn på landet i 1800-tallet.

I undervisningsforløbet ”Børnenes 1800-tal: Barndom, arbejde og leg” får I en fornemmelse af, hvordan det var at være barn i 1800-tallet.

Eleverne kommer til at få et indblik i, hvordan livet på landet var for 200 år siden, hvor børnene indgik i arbejdsfællesskabet og drenge og piger havde forskellige opgaver og roller i samfundet. Undervejs går vi på opdagelse efter børnene forskellige steder i Landsbyen, prøver små aktiviteter og besøger nogle af Landsbyens dyr. Sammen undersøger vi de store forskelle, der er mellem elevernes eget liv og livet for børn i 1800-tallets landbrugssamfund.

Forløbet er en blanding af aktiviteter, fortælling og dialogstop, der er med til at sætte elevernes egen hverdag.

Gratis adgang

Entréen til museet er gratis for børn og voksne, når besøget sker som et led i undervisningen eller institutionsbesøg.*

Den gratis entre gælder for følgende grupper og uddannelser:

  • Børn, pædagoger og dagplejere fra dagplejegrupper, vuggestuer, børnehaver og SFO’er.
  • Elever, studerende, lærere, undervisere og pædagogiske personale fra grundskoler, gymnasiale uddannelser, øvrige videregående uddannelser og VUC (voksen-undervisnings-centre).
  • Integrationsskoler (sprogskoler og sociale netværk under temaet integration i Odense Kommune).
  • Lærere og pædagogisk personale har ligeledes gratis adgang i forbindelse med forberedelse af et besøg. Lærere og undervisere skal medbringe dokumentation i forbindelse med forberedelse. Dokumentation kan være en udfyldt EAN-blanket eller en rekvisition fra skolens kontor.
  • Hjemmeundervisere, der ønsker at besøge museet, skal fremvise dokumentation. Dette kan være et skriv fra kommunen, hvor det bekræftes, at man hjemmeunderviser, eller et medlemsbevis fra foreningen ”Fri Læring”. Der gives gratis adgang til én hjemmeunderviser pr. barn.

*Der gives ikke gratis entre i weekender og skoleferier.

Andre tilbud i Den Fynske Landsby