en
Forfattere

Byens liv

En rundvisning med fokus på Odenses historie fra byens opståen til enevældens indførelse.

Rundvisningen tager udgangspunkt i udstillingen “Byens liv”, der fortæller historien om Odense fra slutningen af 900-tallet til 1660. Rundvisningen giver en introduktion til Odense og livet i byen i middelalder og renæssance.

Udstillingen og rundvisningen tager udgangspunkt i Odenses historie, men kan med fordel også anvendes af grupper og skoler, der ikke er fra Odense.

Gratis adgang

Der er gratis adgang for elever og lærere fra skoler og uddannelsesinstitutioner på alle museer ved Odense Bys Museer, når besøget finder sted som led i undervisningen. Samt pædagoger og dagplejere, når de ledsager ved institutionsbesøg – for eksempel børnehaver, SFO, dagplejegrupper etc.

Gratis adgang til Odense Bys Museer gælder for folkeskoleniveau, gymnasiale uddannelser, øvrige videregående uddannelser og VUC (voksen-undervisnings-centre).

Lærere har gratis adgang i forbindelse med forberedelse af skolebesøg.

Integrationsskoler (sprogskoler og sociale netværk under temaet integration i Odense Kommune) har ligeledes gratis adgang.