en

Fyn – mit nye sted i verden

Fyn – mit nye sted i verden er et materiale, som er udarbejdet til og i samarbejde med sprogskolekursister og lærere fra Lærdansk Odense.

Materialet fungerer som forberedelse og understøttelse til et besøg i Møntergårdens faste kulturhistoriske udstilling ”Fyn – midt i verden”, og tager udgangspunkt i fire temaer i udstillingens overetage. De fire temaer har det tilfælles, at de alle orienterer sig mod det almenmenneskelige og nære; tro og religion – magt og oprør – boligforhold – landbrug.

Materialet skal ses som en hjælp og vejledning til, hvordan museets udstilling kan bruges til at opnå større viden om og forståelse for det samfund, hvor kursisterne nu befinder sig, og som de er i færd med at gøre til deres eget. Dette formål afspejler sig i materialets titel; Fyn – mit nye sted i verden.