en
Forfattere

1800-tallet i forandring – rundvisning for skoler og ungdomsuddannelser

Kom med på en rundvisning, hvor vi sætter fokus på den teknologiske udvikling i 1800-tallet.

I 1800-tallet begynder udviklingen at gå stærkt. Teknologiske opfindelser åbner op for nye muligheder, demokratiet bliver en realitet, og den danske nationalstat opstår. Alle disse forandringer i samfundet påvirker det enkelte menneske og deres tilværelse.

Med udgangspunkt i temaerne demokrati, teknologi og demografi tager vi jer med på en rundvisning gennem landsbyen. Vi ser på, hvordan de nye opfindelser og idéer ændrede tilværelsen for befolkningen i løbet af århundredet – og hvordan udviklingen lagde grunden for det moderne samfund, som vi har i dag.

Rundvisningen tilpasses efter målgruppen.

Gratis adgang

Entréen til museet er gratis for børn og voksne, når besøget sker som et led i undervisningen eller institutionsbesøg.*

Den gratis entre gælder for følgende grupper og uddannelser:

  • Børn, pædagoger og dagplejere fra dagplejegrupper, vuggestuer, børnehaver og SFO’er.
  • Elever, studerende, lærere, undervisere og pædagogiske personale fra grundskoler, gymnasiale uddannelser, øvrige videregående uddannelser og VUC (voksen-undervisnings-centre).
  • Integrationsskoler (sprogskoler og sociale netværk under temaet integration i Odense Kommune).
  • Lærere og pædagogisk personale har ligeledes gratis adgang i forbindelse med forberedelse af et besøg. Lærere og undervisere skal medbringe dokumentation i forbindelse med forberedelse. Dokumentation kan være en udfyldt EAN-blanket eller en rekvisition fra skolens kontor.
  • Hjemmeundervisere, der ønsker at besøge museet, skal fremvise dokumentation. Dette kan være et skriv fra kommunen, hvor det bekræftes, at man hjemmeunderviser, eller et medlemsbevis fra foreningen ”Fri Læring”. Der gives gratis adgang til én hjemmeunderviser pr. barn.

*Der gives ikke gratis entre i weekender og skoleferier.